Hop til hovedindholdet

VER logo

Rideskolestævne


Dato og tid

Søndag d. 26. november 2017 kl. 11:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 23. november 2017 kl. 23:55

Sted

Vestegnens Rideklub, Snubbekorsvej 24B, 2630 Taastrup Vestegnens Rideklub
Snubbekorsvej 24B
2630 Taastrup

Rideskolestævne


Arrangementsbeskrivelse

Tilmelding til rideskolestævne.

Du finder dressurprogrammerne her.

Til stævnet er der følgende klasser:

  1. Hold LD1-B (Indskud kr. 50 pr. rytter + Evt. kr. 10 til trækker): Her rides sammen to på et hold i skridt & trav. Programmet vil blive læst op og trækker er tilladt. Her kan ryttere starte, som ikke er blevet bedst i denne klasse 2 gange på samme hest/pony ved tidligere rideskolestævner. Der er roset og diplom til alle deltagende ekvipager. OBS: TRÆKKER SKAL BESTILLES I FORBINDELSE MED TILMELDING
  2. Partrytter LD2-LC1-LC2-LC3-LB1-LB2-LB3-B (Indskud kr. 100): For partryttere. Procentklasse. Ekvipagen skal ride den højeste klasse som er startet. Roset til de placerede ekvipager og ærespræmie
  3. Ryttere under 16 år LD2-LC1-LC2-LC3-B (Indskud kr. 100): For ryttere under 16 år. Procentklasse. Ekvipagen skal ride den højeste klasse som er startet og må ikke tidligere have vundet denne klase sammenlagt 2 gange ved tidligere rideskolestævner. Roset til de placerede ekvipager og ærespræmie
  4. Ryttere over 16 år LD2-LC1-LC2-LC3-LB1-LB2-LB3-B (Indskud kr. 100): For ryttere over 16 år. Procentklasse. Ekvipagen skal ride den højeste klasse som er startet og må ikke tidligere have vundet denne klase sammenlagt 2 gange ved tidligere rideskolestævner. Roset til de placerede ekvipager og ærespræmie

 

Tilmelding i samråd med din underviser

Øvrige oplysninger:

  • Stævnet afvikles indendørs i VER´s store ridehus på en 20x40 m bane (Bane B)
  • Vi forventer at starte med første klasse ca. kl. 11, så rideskolehestene/ponyerne kan nå at komme lidt på fold om formiddagen
  • Tilmelding via Nemtilmeld.dk under Rideskolestævne. Her finder du også en vejledning
  • Den sidste frist for tilmelding er fredag i måneden før kl. 18.00, hvis du vil have mulighed for at træne på din tildelte hest/pony, ellers senest onsdag før stævnet kl. 18.00
  • Foreløbig tidsplan kan ses på http://live2.rideforbund.dk søndag kl. 18.00 før stævnet. Endelig tidsplan kan ses fra fredag kl. 18.00 før stævnet. Vi sender en mail ud til jer med link til tidsplanen
  • Øvelser og programridning til de forskellige programmer vil blive indlagt i den daglige undervisningstime ca. 4 uger før
  • Præmieoverrækkelser finder sted i rideshuset efter hver klasse. Dressurkritikker mv. udleveres i ridehuset efter hver klasses afslutning
  • Fordeling af heste/pony foretages af rideskoleunderviserne. Fordelingen vil også blive hængt op i stalden
  • Dressurprogrammer findes på vores hjemmeside under "Rideskolestævne" under "Stævner" under menupunktet "Aktiviteter"
  • Det er kun tilladt at ride en klasse pr. rytter.


GUIDE FOR TILMELDING VIA INTERNET

Til alle rideskolestævner skal nedenstående fremgangsmåde benyttes:

  1. Gå ind på https://verklub.nemtilmeld.dk/ og find ”Rideskolestævne” på listen og klik på overskriften.
  2. I venstre side under ”Tilmelding” foretages din tilmelding.

Tilmelding af klasse og ønsker til heste

  1. Vælg den ønskede klasse under ”Vælg billettype”.
  2. Vælg ønsker til hest/pony under ”Tillægsydelser”. Husk at vælge forskellige heste, hvis du skal vælge mere end en hest.
  3. I klasse 1 skal du vælge om du vil have trækker på. OBS. Dette koster DKK 10 ekstra, som trækkeren får for sin indsats.
  4. Vælg det ønskede dressurprogram under ”Tillægsydelser”, hvis der kan vælges mellem flere forskellige dressurprogrammer i din klasse.
  5. Vælg din(e) normale rideunderviser(e) under ”Tillægsydelser”.
  6. Vælg ”Læg i kurv”, hvis du ønsker at tilmelde mere end en rytter, ellers tryk ”Start tilmelding”.

Tilmelding af rytter under 18 år

  1. Fjern flueben i ”Deltager og betaler er samme person”, hvis rytteren er under 18 år.
  2. Udfyld rytterens oplysninger med navn, e-mail og fødselsdato.
  3. Udfyld betalers oplysninger med navn, e-mail, adresse og mobilnummer.
  4. Sæt hak i ”Jeg accepteret tilmeldingsbetingelserne” og tryk på ”Foretag tilmelding
  5. Indtast kortoplysninger fra dit dankort og din tilmelding er færdig.
  6. Du modtager en kvittering på din tilmelding på mail. Så husk at indtaste korrekt e-mail.

Tilmelding af rytter over 18 år

  1. Lad flueben stå i ”Deltager og betaler er samme person”.
  2. Udfyld navn, e-mail, fødselsdato, adresse og mobilnummer.
  3. Sæt hak i ”Jeg accepteret tilmeldingsbetingelserne” og tryk på ”Foretag tilmelding
  4. Indtast kortoplysninger fra dit dankort og din tilmelding er færdig.
  5. Du modtager en kvittering på din tilmelding på mail. Så husk at indtaste korrekt e-mail.

Efterfølgende ændringer til din tilmelding

  1. Har du ændringer til dine tillægsydelser (andet dressurprogram, andre ønsker til heste mv.) eller navn mv. Så kan du nemt rette det selv, ved at følge linket i din kvittering.


Hvis du har spørgsmål, så kontakt Kristina på mobil 3038 0352 eller mail horseevents@hotmail.com.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >